Tirsdag den 24. oktober 2023, kl. 20.00
Pris for medlemmer: 225 kr. - ikke-medlemmer: 250 kr.
Man går aldrig upåvirket fra en koncert med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra!
New Jungle Orchestra har via orkestrets rejser verden rundt defineret en lyd og et musikalsk udtryk, der opsamler inspirationer fra musik fra Grønland over Sibirien til Indien, Bali, USA, Afrika, Mellemøsten og Charlottenlund – inspirationer, der blandes, bindes sammen og formidles, så alle lyttere får noget med hjem.
Inkarnerede jazzhadere er blevet omvendt til ubetingede jazzelskere efter to sæt i selskab med New Jungle Orchestra, og selv de, der har hørt New Jungle Orchestra utallige gange, får stadig en ordentlig én på opleveren, når Pierre Dørge og hans flok af veldresserede improvisatorer slår sig løs.
Ved denne koncert kan vi forvente en sublim blanding af nykomponerede værker og gamle hits i nye versioner.
Fra 1993-96 var New Jungle Orchestra udnævnt af kulturministeren til ”Det Danske Statsensemble” hvor de repræsenterede Danmark og rejste med den danske kongefamilie.
Pierre Dørge & New Jungle Orchestra er et dansk jazzorkester, der blev dannet i 1980.
Fra 1993-96 var New Jungle Orchestra udnævnt af kulturministeren til ”Det Danske Statsensemble” hvor de repræsenterede Danmark og rejste med den danske kongefamilie.
Orkestret er opkaldt efter den legendariske knurrende "jungle" -lyd fra det tidlige Duke Ellington Orchestra. Andre store jazzpåvirkninger er ifølge orkestret selv blandt andre Don Cherrys gruppe, Charles Mingus, Gil Evans og Carla Bley samt desuden en lang række ikke-vestlig musik.
Orkestret beskriver selv deres musik som “(...)”Verdensmusik” i udtrykkets bogstaveligste forstand.
I det amerikanske musikmagasin, Down Beat, skriver journalist Bill Shoemaker:
”Den danske guitarist skaber; en eksotisk farvet, rytmisk levende musik, der på én gang er sofistikeret og tilgængelig. Pierre Dørges NJO har været et af jazzens mest konsekvent engagerende bigbands i det sidste årti.”
I bogen, "A Night in Tunisia – Imaginings of Africa", af Norman C. Weinstein,
Pierre Dørges New Jungle Orchestra er de eneste europæere, der portrætteres side om side med amerikanske top-jazz-koryfæer som John Coltrane, Archie Shepp, Yusef Lateef og Duke Ellington.
Et par uddrag fra bogen :
“Det er ubetinget et af Europas mest sofistikerede jazzbands”
"Dørge og bandet imiterer ikke blot ærbødigt Ellington-jungle-lyden, men bærer ironisk og humoristisk lyden til dens logiske musikalske konklusion."
"Hans (Dørges) fantasifulde leg med afrikanske stilarter og instrumentering er uden sidestykke af nogen andre musikere, der ikke er af afrikansk afstamning"
Donald Elfman fra AAJ bemærkede engang: "Pierre Dørge har, hvad der virker som en magisk evne - han kan genforestille og gentænke den måde, som musik bliver stemt på, og dermed skabe helt nye verdener ud af verdener, vi tror, vi kender."
Line-up:
- Pierre Dørge: dirigent & guitar
- Gunnar Halle: trompet
- Jakob Mygind: sopr. & tenorsax
- Anders Banke: klarinet, basklarinet & tenorsax
- Kenneth Agerholm: trombone
- Irene Becker: piano & synthesizer
- Thommy Andersson: kontrabas
- Ayi Solomon: afrikansk perkussion
- Martin Andersen: tromme
|